Tre vigtige ting, som du skal have styr på, når du starter virksomhed

Er du på vej til at starte din egen virksomhed – så læse med her! Du har gået med drømmen længe og kan allerede nu smage champagnens sødme og skimte succes i horisonten. Det kan være svært at vente med at slå dørene op til dine nye virksomhed, men du bliver desværre nødt til at vente lidt endnu – der er nemlig lige nogle ting, som du skal have styr på, når du starter virksomhed.

1. Formål

Det første skridt på vejen er at finde ud af, om du vil drive en hobby – eller fuldtidsvirksomhed. Her kan du lade dig guide af virksomhedens forventede årlige indkomst; her skelnes der ved 50.000 kr. Uanset virksomhedstype er det er en klar fordel, at din virksomhed udspringer af en rigtig god og unik idé, men det er langt fra altafgørende for din virksomheds fremtidige succes. Alfa og omega er, at du er helt og aldeles klar over, hvad du vil sælge – uanset om det er et produkt eller en ydelse. Dine kunder vil have svært ved at vide, hvad din virksomhed kan tilbyde, hvis du ikke selv ved det. Med andre ord skal din virksomheds identitet være soleklar – og både dig og dine medarbejdere skal være bekendte med virksomhedens kerneværdier. Inkludér efterfølgende alle disse overvejelser i din forretningsplan – på den måde får du et godt overblik over din virksomhed lige fra start.

 

2. Økonomi

Det kræver økonomisk overblik at drive virksomhed, og derfor er det rigtig vigtigt, at du har styr på alt fra likviditet til skattefradrag og momsregistrering. En god og velstruktureret økonomi er din virksomheds fundament – og her er budgettering et rigtig godt redskab. Læg både et etablerings-, drift-, likviditets- og privatbudget og få det fulde overblik over din virksomhedsøkonomi. Hvis det virker uoverskueligt, kan du naturligvis få hjælp af en bogholder. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du skærer i dine udgifter, hvis det er muligt – der er ingen grund til at bruge flere penge end nødvendigt. Din virksomhed har måske gode fremtidsudsigter, men skuden kan hurtigt vende – og hvis det sker, er det svært få den på rette kurs igen. Hvis ulykken er ude, er det vigtigt, at du hurtigst muligt finder problemet og forsøger at løse det; hellere en dag for tidligt, end en dag for sent.

 

3. Kontormøbler

Gode kontormøbler er altafgørende for et sundt fysisk arbejdsmiljø. Kontormøblerne i din virksomhed skal give dine medarbejdere mulighed for varierede arbejdsstillinger i løbet af dagen, da fastlåste stillinger kan resultere i ubehag, smerter og skader. Du kan for eksempel forebygge skader med hæve-sænke-borde og kontorstole med justerbare ryglæn. Lyder det som en dyr omgang? Der er ingen grund til bekymring. Du kan købe brugte kontormøbler i god kvalitet her og spare en hel del. Udover gode kontormøbler er der en række andre faktorer, som kan være med til at skabe et godt fysisk arbejdsmiljø i din virksomhed som f.eks. frisk luft, fornuftig belysning og løbende kontrol af støjniveauet på kontoret.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *