Disse sprogkompetencer savnes mest i danske virksomheder

Disse sprogkompetencer savnes mest i danske virksomheder

Dansk erhvervsliv bliver stadig mere internationalt, og det sætter store krav til virksomhedens rekruttering af medarbejdere. For i takt med at danske virksomheder bevæger sig ud på nye markedet, så må flere acceptere at engelsk ikke altid rækker til det vi gerne vil. Derfor har vi talt med virksomheden iblsprog.dk der er eksperter i sprogundervisning og de kommer derfor her med deres bud på, hvilke sprogkompetencer, der bliver mere og mere efterspurgte.

1: Kinesisk

Det første sprog man peger på stadig, vil blive mere og mere efterspurgt at kunne, er kinesisk. Kina er verdens næststørste økonomi på nuværende tidspunkt og på trods af Corona-krisen, så forventes det stadig at danske virksomheder i de kommende mange år fortsat vil åbne flere nye kontorer og øge eksporten til Kina.

Kina har både sprogene mandarin og kantonesisk og begge sprog er i høj kurs i danske virksomheder. Hvis man har gode sprogkompetencer inden for et af disse sprog åbner det også døre til andre lande i Asien hvor kantonesisk og variationer af mandarin tales, herunder Indonesien som også forventes at blive en af de store vækstøkonomier i de kommende årtier.

2: Japansk

Et andet asiatisk sprog som er i høj kurs, er japansk. EU og Japan har for kort tid siden indgået en omfattende frihandelsaftale som forventes at øge handlen imellem japanske og europæiske virksomheder markant.

Japan er verdens tredjestørste økonomi og selvom befolkningen ventes at skrumpe i de kommende årtier, så er japanske virksomheder stadig nogle af de største inden for en lang række brancher, hvilket gør, at Japan fortsat vil være et markant vækstmarked for danske eksportvirksomheder.

3: Spansk

Et tredje sprog som det forventes at danske virksomheder får brug for kompetente medarbejdere med, er spansk. Spansk tales både i Europa samt ikke mindst i Sydamerika, hvor mange økonomier i disse år oplever vækstrater der ligger langt over vores. Spansk er dog et meget lokalt sprog – både i Europa og i Sydamerika.

Derfor forventes det at særligt medarbejdere med kendskab til de sydamerikanske versioner af spansk vil være i høj kurs. Ligesom spansk er portugisisk også et sprog at holde øje med, da det tales i Brasilien som er kontinentets største økonomi. Sprogkompetencerne i Sydamerika forventes ikke at nå et niveau alle steder, som gør at engelsk er et fælles arbejdssprog.

4: Tyrkisk

Et fjerde sprog som kan komme i højere kurs i de kommende år, er tyrkisk. Tyrkiet har gennemgået en markant udvikling over de sidste 20 år, hvilket gør, at de stadig bliver mere og mere købestærke, hvilket danske virksomheder har fået øjnene op for. At kunne tyrkisk kan også være en måde at åbne endnu flere døre på til lande i Mellemøsten hvor tyrkisk tales og forstås i en lang række lande.

5: Tysk  

Det sidste sprog som fortsat ventes at blive efterspurgt af danske virksomheder, er tysk. Tysk tales stadig af mere end 100 mio. mennesker i Europa og det gør det til det største sprog på kontinentet. Tyskland er stadig et af vores vigtigste eksportmarkeder sammen med USA og Sverige og det vil næppe ændre sig. Der er dog stadig mange virksomheder, der ikke eksporterer til Tyskland eller som ikke er til stede i alle dele af Tyskland, men kun i de nordlige regioner. Det kan særligt skyldes manglen på eksportmedarbejdere med de nødvendige sprogkundskaber.

Administratoren

Læg din besked