Sådan bliver du den bedst mulige kollega

Sådan bliver du den bedst mulige kollega

Vi nyder alle sammen at have gode kolleger på vores arbejde. Et godt forhold til de mennesker, som vi arbejder med hver eneste dag er vigtigt for trivsel og gode resultater på arbejdspladsen. Det er dog ikke altid at tingene går helt som de skal, så derfor har vi lavet en lille oversigt nogle ting, som man kan gøre for at være den bedst mulige kollega.

Snak med dine kolleger om både godt og ondt

Kommunikation er altafgørende på en effektiv arbejdsplads, for uden den kan man aldrig vide, hvordan det hele går. Hvis i sammen skal opnå et bestemt resultat, så er det vigtigt at i hele tiden kommunikerer og er up to date med hvad den anden laver. Spørg ind til om der er styr på det, og om der er noget du kan hjælpe med hvis ikke.

 

Spørg om hjælp

Hvis du har en deadline, som du får svært ved at nå eller hvis du bare har et problem i det hele taget, spørg en god kollega om råd og hjælp. Det er jo derfor i er der, for at hjælpe hinanden. En god kollega viser omsorg, interesse og nysgerrighed. Det er ikke en negativ ting at bede om hjælp, men i stedet en mulighed for at styrke det gode samarbejde mellem kollegerne.

 

Drop sladderen

Det er så nemt at komme til at sladre. Det starter måske med en lille negativ bagtale af en kollega, som man ikke bryder sig synderligt om. Men det udvikler sig altid. Sørg derfor for at tage konflikterne ansigt til ansigt, så de kan blive løst, fremfor at sladre i skyggerne og måske risikere at situationen eskalerer. Sladder ødelægger gode arbejdspladser og iver hele virksomheden et dårligt ry. Det kan godt være svært at tage det første skridt og række hånden frem, men du kan risikere at få endnu en god kollega ud af det.

 

Administratoren

Læg din besked