Hvordan opretter du formelt din virksomhed?
Leger du med ideen om at blive selvstændig, eller er du det allerede? Selvom du har startet en virksomhed, kræver det en række formelle tiltag såsom at registrere virksomhedsformen og berette omkring virksomheden til moms og SKAT. For mange kan det virke uigennemskueligt, hvordan man egentlig kan oprette en virksomhed – formelt set. Derfor får du i denne artikel en guide, som hjælper dig igennem oprettelsen af en virksomhed.
Overblik over virksomhedsformer
Når du starter en virksomhed, skal du vælge en virksomhedsform. Der findes en lang række forskellige virksomhedsformer, og det kan være svært at holde styr på, hvad de forskellige virksomhedsformer indebærer. Derfor får du nu et forenklet overblik over nogle af de virksomhedsformer, som du kan oprette din virksomhed indenfor.
En enkeltmandsvirksomhed oprettes ofte, hvis der er tale om en mindre virksomhed med én ejer. En enkeltmandsvirksomhed kræver ikke indskud, og ejeren skal hæfte personligt og ubegrænset ved stiftelsen. Derudover skal ejeren betale personskat. Mange selvstændige ser enkeltmandsvirksomheden som en nem og hurtig løsning, men du bør undersøge alle muligheder, før du springer ud i oprettelsen af en enkeltmandsvirksomhed. En anden virksomhedsform er et holdingselskab. Et holdingselskab kaldes også for et iværksætterselskab, anpartsselskab eller aktieselskab og har det primære formål, at det ejer aktier eller anparter i andre selskaber. Hvis din virksomhed er hurtigt voksende, kan det være en idé at stifte et holdingselskab eller omlægge den nuværende virksomhedsform til et holdingselskab. Hos Nemadvokat står en række dygtige advokater klar til at hjælpe dig med oprettelsen af et holdingselskab.
Momsregistrering og SKAT
Efter du har valgt, hvilken virksomhedsform du ønsker at etablere, skal du momsregistrere din virksomhed.
På virk.dk kan du momsregistrere din virksomhed, nemt og hurtigt. Her skal du blot udfylde en online blanket, som herefter skal indsendes. Momsregistreringen er det eneste krav til opstart af et firma. Her er det dog vigtigt at bide mærke i, at du kun skal momsregistrere din virksomhed, hvis du har en omsætning på over 50.000 kr. om året, eller hvis du vil betale løn til ansatte eller importere varer til videresalg.
Hvis har ansatte eller sælger varer og ydelser her i landet, er det ligeledes nødvendigt at indberette dette til SKAT. Her er det nødvendigt, at du ændrer din forskudsopgørelse. Hvis du har ansatte i din virksomhed, skal du nemlig registreres for A-skat. En del af startudgifterne ved virksomhedsstart udløser desuden skattefradrag. Det kan være svært at gennemskue de mange regler for moms- og skatteregistrering, men dette er nødvendigt ved opstart af en virksomhed. Hvis du er i tvivl om processen, skal du kontakte en advokat eller SKAT, som kan hjælpe dig videre i moms- og skatteregistreringen.
Forsikring
En virksomhedsejer er ligeledes forpligtet til at forsikre alle virksomhedens bygninger og biler. Har man ansatte, er man ligeledes forpligtet til at tegne arbejdsmarkedets erhvervssygdomsforsikring (AES), som giver erstatning til de ansatte, hvis de skulle få en erhvervssygdom eller en løfteskade. Derudover er virksomhedsejeren forpligtet til at tegne en arbejdsskadeforsikring for de ansatte.