Tre-trins-raket – sådan bliver du digital iværksætter på nul komma fem

Tre-trins-raket – sådan bliver du digital iværksætter på nul komma fem

Går du med en iværksætter i maven, og har du ambitioner om at erobre verden med et enestående produkt eller ydelse? Så er du bestemt ikke alene. I disse år springer flere ud som selvstændige, hvilket skyldes en cocktail af en samfundsøkonomi i vækst, nemmere mulighed for finansiering, et gunstigere investorklima og ikke mindst væksten i online handel.

Dette er dog ikke ensbetydende med, at du nødvendigvis skal have millioner på kontoen, en adresse på Strandvejen eller en rig investor i ryggen for at blive iværksætter. I denne artikel har vi samlet tre gode råd (inspireret af YTB), der hjælper dit digitale iværksætterprojekt i gang på nul komma fem uden den helt store kapital – god fornøjelse!

 

Step 1 – få CVR-nummer og det juridiske på plads

Inden du kan gå i gang med at opbygge det nye Apple eller Mærsk, skal du naturligvis have styr på den mere formelle del af det at være selvstændig; her taler vi naturligvis om alt fra CVR-nummer til momsregistrering. Det er vigtigt, at du gør dig en række grundige overvejelser om, hvordan du ønsker at hæfte og blive beskattet af dit overskud. Har du ikke råd til advokat- eller revisorbistand i forbindelse hermed, findes der heldigvis en række gratis guides omkring valg af virksomhedstype og oprettelse af din virksomhed – se mere her. Husk desuden at have orden i sagerne, når det kommer til de tre N’er; netbank, NemKonto og NemID.

 

Step 2 – vælg og byg din platform

Med ovenstående på plads er det næste naturlige skridt at udvælge den platform, hvorfra du vil sælge dine produkter eller ydelser. Som digital iværksætter foregår dette oftest via enten en hjemmeside eller webshop. Hertil skal du blandt andet bruge følgende:

  • Et domæne
  • Webhosting
  • CMS
  • Betalingsaftale
  • Indløsningsaftale.

Det kan lyde teknisk og dyrt, men fortvivl ej – webhosting er billigere end nogensinde, registrering af dit domæne koster rundt regnet 150 kr. om året, mens CMS’ere såsom WordPress eller Joomla er ganske gratis og tilstrækkelige. Din betalings- og indløsningsaftale er ofte en fast omkostning pr. transaktion, men dette kan variere alt afhængigt af, hvilken løsning du vælger.

 

Step 3 – kom ud over stepperne

Du har en flot hjemmeside, talrige fantastiske og billige produkter og selvfølgelig et CVR-nummer. Men hvor bliver kunderne af? Det går hurtigt op for de fleste digitale iværksættere, at kunderne i langt de fleste tilfælde ikke kommer af sig selv. En splinterny hjemmeside eller webshop vil ofte være usynlig på Google, og en plads i rampelyset på Facebook, Instagram eller LinkedIn er ikke just gratis.

Er dit markedsføringsbudget tæt på 0, skal du altså finde andre måder at blive set på. Konkurrencer på sociale medier kan være en effektiv og forholdsvis billig strategi ift. at komme ud til så bred en målgruppe som overhovedet muligt – din eneste reelle udgift er jo præmien.

Sælger du ydelser, kan du med fordel overveje at arbejde gratis eller til en meget lav pris. På denne måde får du dit navn ud i æteren, og leverer du et godt stykke arbejde, kan du muligvis se frem til, at kunden vælger at benytte dig som fast leverandør.

Kunne du bruge ovenstående tips? Giv din mening til kende, og lad os endelig høre, hvis du har andre gode tips til at komme hurtigt i gang!

 

 

Administratoren

Læg din besked